Vælg dit sprog

facebook

Ærø Kommune siger 'ja' til 72 millioner færgekroner

Pressemeddelelse – Ærø Kommune, d. 21. april 2022

Et flertal i Ærø Kommunes kommunalbestyrelse besluttede i går, d. 20. april 2022, at indgå aftale om tilsagn på 72 mio. kr. med Trafikstyrelsen til bygning af to nye elfærger på den travle Ærøskøbing-Svendborg rute. De nye færgers design og forretningsmodellen for udskiftningen skal løbende behandles frem mod efteråret 2022.

Transportministeriets grønne færgepulje gav tilsagn om 72 millioner kroner

D. 22. december 2021 blev det bekendtgjort, at Ærø Kommune var blevet tildelt knap 72 millioner kroner fra Transportministeriets grønne færgepulje på i alt 233 millioner kroner. Ærø Kommune, der i 2019 idriftsatte verdens længstrækkende elfærge, Ellen, er således hovedmodtager af pengene fra puljen, der skal fremme omstillingen af den danske færgeflåde.

Kommunalbestyrelsen godkendte budgettet

Kommunalbestyrelsen skulle forholde sig til, om den ønskede at anvende de 72 millioner kroner, som i følge budgettet medfører en egenfinansiering på 336 millioner kroner. Efter en debat i salen blev tilsagnet givet, og budgettet godkendt, og Ærøfærgerne kan dermed gå i gang med det konkrete arbejde.

Nu går arbejdet med de nye færger i gang

I lighed med elfærgen Ellen, vil Ærøfærgernes nye færger bære stærkt præg af at være teknologisk innovative og banebrydende, både når det gælder selve færgerne, men også når det gælder landsiden, hvor store mængder strøm på kort tid skal leveres til den kraftige lader. Ligeledes venter arbejdet med at etablere og planlægge nye færgelejer og opmarchområder.

De nye færgers design og forretningsmodellen for udskiftningen skal løbende behandles af kommunalbestyrelsen frem mod efteråret 2022.

Links:

Ærøfærgerne: www.aeroe-ferry.dk

Ærø Kommune: https://www.aeroekommune.dk

Kontaktoplysninger

Direktør Keld M. Møller, Ærøfærgerne, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Borgmester Peter Hansted, Ærø Kommune, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

kreditkort bw

Ærøfærgerne v/Ærø Kommune - Vestergade 1A - 5970 Ærøskøbing
Tlf: +45 62524000 - Email: info@aeroe-ferry.dk - CVR: 28856075

Persondatapolitik hos Ærøfærgerne  | Tilgængelighedserklæring 

© 2024 Ærøfærgerne. All rights reserved.

Website designed, developed and hosted by demand.dk